Med fyldte gylletanke, høje temperaturer og planter på spring for at sætte sig eksplosiv vækst, ved enhver landmand, at der skal køres i samme øjeblik, marken kan bære en gyllevogn.
– Jeg bor selv på en nedlagte landbrugsejendom nær Brovst, hvor jeg er vokset op, og her har jeg aldrig set så meget vand på markerne som nu. Med den nuværende vejrudsigt går der flere uger, før man overhovedet kan færdes på de vandmættede marker, siger salgschef Søren Hansen hos Samson Agrolize i Viborg.
Med udviklingen af de såkaldte fuldhydrauliske HWD-vogne fra 2015 føjede Samson endnu en række fordele ved at køre med hjultræk på gyllevognens faste aksel.
– Hermed blev vognene i princippet fuldhydrauliske, fordi det er en pto-drevet pumpeenhed bagpå traktoren, der driver det hele. Herved kan man køre i skarpe vinkler, vende hurtigere og får lettere ved at placere vognen korrekt ved fyldning. I pumpeenheden er der to pumper, og man slipper for unødvendig stort effektforbrug til nytteløs omrøring i tanken, hvilket betyder, der overføres fuld effekt til fremdrift, forklarer Søren Hansen.
– Dermed bliver der op til 50 hk mere effekt til fremdrift for de samme penge, siger salgschefen om den reelle brændstofbesparelse, denne teknologi medfører.
– Set fra min side med omsætningen i SAMSON sliddele og reservedele skønner jeg, at aktiviteten er femdoblet, siden vi formaliserede servicepartnersamarbejdet, siger lagerchef Søren Thomsen og viser rundt blandt hylderne med SAMSON reservedele.