SAMSON Strip-Till får verdenspremiere tirsdag d. 30. april 2019 kl. 10.00, når SEGES og Danske Maskinstationer og Entreprenører indbyder til demonstration af forskellige typer af gyllenedfældere til placering af gylle til majs.
Demonstrationen, hvor altså SAMSON Strip-Till vises frem for første gang, begynder kl. 10.00 hos Jacob Petersen, Hinderupvej 8, 6230 Rødekro.
Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.
”Vi ser frem til at byde mange besøgende velkomne på dagen og fremvise den nye SAMSON Strip-Till’s flotte og præcise arbejde med placering af gylle” siger salgschef hos Samson Agrolize, Søren Hansen.
Da SAMSON Strip-Till placerer gylle til rækkeafgrøder, som skal være tilgængelig gennem hele vækstperioden, er tilførsel af nitrifikationshæmmer i gyllen ved brug af Strip-Till relevant. Nitrifikationshæmmer modvirker netop udvaskning af gylle ved at binde næringsstofferne i gyllen, så de er plantetilgængelige længere.
”Vi har i godt et års tid haft eneforhandlingen i Danmark af doseringssystemet til Vizura nitrifikationshæmmer DosiMax. Vi ser frem til også at kunne fremvise denne teknologi, som er et værdifuldt supplement til den tidlige placering af gylle i rækkeafgrøder med SAMSON Strip-Till, på dagen. Alt i alt er den nye Strip-Till sammen med dosering af nitrifikationshæmmer et utroligt stærkt setup til placering af gylle til fx majs, som vi er stolte af at kunne tilbyde vores kunder og som vi forventer os meget af” fortsætter Søren Hansen.
SAMSON AGRO lancerer den nye SAMSON Strip-Till til kommende sæson og den kan købes hos Samson Agrolize til levering fra efteråret. På demonstrationsdagen vil repræsentanter fra både SAMSON AGRO og Samson Agrolize være til stede til en snak om den nye SAMSON Strip-Till nedfælder.
Mandag – Torsdag:
07.00 – 16.00
Fredag:
07.00 – 15.00
Petersmindevej 6, DK-8800 Viborg
Cvr nr. 10963230
Copyright © 2024 Samson Agrolize