- Jacob Ravn, Lunde Maskinstation, kan nu tilbyde gyllenedfældning med en toakslet 20 tons vogn med store lavtrykshjul samt fronttank med større timekapacitet end tidligere. Det kræver en nytænkning af transportkæden fra tank til nedfælder. (Foto: Bøje Østerlund. Nederst på siden)
I en del situationer har Jacob Ravn, indehaver af Lunde Maskinstation nær Varde, opnået en øget udbringningskapacitet ved at skrue sig ned i en mindre størrelse gyllevogn.
- Det kan virke underligt at satse på en SAMSON PG II 20, når de to andre vogne på maskinstationen er større, henholdsvis en SAMSON PG 25 og SAMSON PG II 31. Men det hænger sammen med en strategisk omstilling mod mindre marktryk og mindre svineri på landevejen. Både landmændene og jeg har jo en interesse i at forbedre vores image i gyllesæsonen.
- Og det virker med den nye SAMSON PG II 20 Genesis, fordi den kun opholder sig i marken og gyllen nu transporteres fra tanken og ud i marken med en buffervogn. Vi er accepteret af de andre trafikanter.
Tilpasningen og brug af buffervognene sammen med den nye SAMSON Genesis vogn har betydet, at Jacob Ravn har måttet gennemtænke gylleudbringningen på ny.
- For det første kan vi nu beholde SAMSON Genesis-vognen i marken hele tiden. Den har ekstra store hjul og VF-dæk, der kører med lavt lufttryk, som skåner marken. Dernæst har jeg anskaffet mig to brugte SAMSON PG 25 gyllevogne, der fungerer som buffervogne.
Mens traktorføreren er hjemme efter endnu et læs med den anden gyllevogn tankes gyllen over fra den fyldte buffervogn til den nye SAMSON PG II 20 Genesis i marken.
Det sker med det fremtidssikrede SAMSON Ejektor ansugningssystem. (Foto: Lunde Maskinstation. Nederst på siden)
- Når Genesis-vognen og den tre tons store fronttank på traktoren med nedfælderen er tømt passer det med, at traktorføreren med den fulde buffervogn er ankommet og har placeret den et passende sted i marken. Han kobler nu fra den fulde vogn og tilkobler sig den tomme buffervogn og kører hjem efter næste læs. Alt dette kan naturligvis kun lade sig gøre med det såkaldte Siwi Combi Hitch system på traktor og de to SAMSON buffervogne, forklarer Jacob Ravn.
Den marktryks- og afgrødevenlige gylleudbringning, som Lunde Maskinstation i dagpraktiserer, kræver lidt flere investeringer. Et Siwi Combi Hitch system og transport fra tank til mark med en buffervogn. Jeg regner med, sådan en buffervogn kan holde i mange år, siger Jacob Ravn om den brugte SAMSON PG 25. (Foto: Bøje Østerlund. Nederst på siden)
Jacob Ravn har valgt fortsat at have pumpetårn på sine buffervogne til fyldning hjemme ved gylletanken for at undgå at skulle ud og flytte en traktorpumpe hver gang der skal flyttes til en ny tank.
Når gyllen skal pumpes fra buffervognen i marken, anvender Jacob Ravn Genesis-vognens SAMSON Ejektor system, der er et ansugnings- og pumpesystem, der flytter gyllen over i vognen.
- Det er et lukket system, der hverken sviner eller lugter meget. Og så undgår vi at skulle omlæsse gyllen det samme sted hver gang, påpeger Jacob Ravn.
Med lastbiltransport og en stor fast buffertank får vi hurtigt skabt et mudret område i marken og naturligvis også mere kørsel i marken, fordi vi ikke kan flytte en stor fast buffertank hele tiden.
- Med SAMSON Ejektor ansugningsystemet kan maskinstationens Genesis-vogn også pumpe gylle fra en lastvogn fra biogasanlægget, der har samme tilslutningssystem.
Som en af de første med kombinationen af buffervogne, Siwi Combi Hitch og en markgående SAMSON PG II 20 Genesis gyllevogn til udbringning, har Jacob Ravn - efter foreløbig udbringning i år af 55.000 tons gylle - analyseret og regnet på kapaciteterne.
- Når vi med en afstand på 1,5 til 2,0 kilometer til tanken nedfælder for eksempel 50 tons gylle pr. hektar til majs her i foråret, kan én mand i marken med Genesis-vognen og én mand og traktor til de to vogne kunnet holde en kapacitet på 140 til 150 tons i timen. Ved kortere afstande på under en halv kilometer kan det dog ikke betale sig at bruge buffervognene, ligesom helt store afstande naturligvis ikke er egnede til traktortransport af gyllen.
- Men generelt i vores område med mange større kvægbrug har vi helt sikkert kunnet øge kapaciteten for gylleudbringningen. Og samtidigt skabt et bedre image for landmændene overfor det omgivende samfund og de mange turister, der kører på vejene heromkring, konkluderer Jacob Ravn.
Ifølge Jacob Ravn er fordelen ved at bruge buffervogne og holde udbringningsvognen på marken hele tiden, størst ved høje tildelinger.
- Det giver en lavere belastning på jorden, når udbringning og nedfældning sker med en toakslet vogn med de store 194 cm høje lavtryksdæk.
Mandag – Torsdag:
07.00 – 16.00
Fredag:
07.00 – 15.00
Petersmindevej 6, DK-8800 Viborg
Cvr nr. 10963230
Copyright © 2024 Samson Agrolize