Samson-pdf-2-billede-2

Dato

TOPPEN AF POPPEN INDENFOR SLAMSUGERE OG SPULERE

Viborg huser toppen af poppen inden for slamsugere og spulere Hos Samson Agrolize sørger dygtige, specialiserede medarbejdere for, at kunderne kan købe jordens bedste maskiner, nye såvel som brugte.
Ikke mindst kombinerede slamsugere og spulevogne.

Samson Agrolize er nok bedst kendt for at sælge nye og brugte Samson gyllevogne, hvor deres største kunder er maskinstationer og større landbrug.

Service- og handelsvirksomheden har kontakt til sine kunder hele vejen gennem salgsprocessen. Lige fra de indledende møder om, hvordan gyllevognen skal udstyres over selve salget med vurdering af kundens brugte maskiner, til igangsættelse samt service- og reservedelsopfølgning.

Men da virksomheden Samson for et par år siden fusionerede med Gøma og blev til Samson Agrolize, blev der både produktionsfaciliter og tekniske kompetencer til rådighed til produktion af de specialiserede vogne kaldet kombinerede slamsugere og spulere.

- Vognene er blevet meget populære, fordi de kombinerer muligheden for at suge slam eller beskidt vand og spule med rent vand. De meget avancerede maskiner kan blandt andet variere tankstørrelsen så man som eksempel kan have masser af vand med ud og spule f.eks. dræn.

Og stor kapacitet på slam siden til f.eks. at suge boremudder op med og derefter trykke det ud igen, uden manuelt arbejde. Og så har man en maskine, der ikke er så sæsonafhængig, den kan køre hele året rundt. Og med de store mængder regn, der kommer i perioder, er der masser af arbejde til vores maskiner, forklarer Karsten Kammer.

Dygtige medarbejdere

Han er salgschef hos Samson Agrolize med en fortid hos Gøma, hvor produktionen af slamsugere og spulevogne var en vigtig niche. Det forretningsområde er taget med over i Samson Agrolize, der udelukkende sælger og servicerer nye såvel som brugte Samson-maskiner i Danmark og Sverige.

- Det er hele hoved filosofien i virksomheden. Vi er specialister og sælger kun det grej og udstyr, som Samson laver. Det er kunderne rigtig glade for, for det betyder, at når de ringer til os, kan de få svar på det, de har brug for. Derfor føler de sig i trygge hænder, siger han.

Fokus på efteruddannelse og gode opgaver

Rådgivningen og salget gælder både i forhold til nye og brugte maskiner, og virksomheden råder altid over et stort udvalg af bl.a. brugte gyllevogne,
møgspredere, slangebomme samt slamsugere og spulevogne. Det kræver specialiserede medarbejdere, som brænder for opgaven at have svar på rede hånd, når kunderne ringer og skal bruge hurtig hjælp for at minimere nedetiden, forklarer Karsten Kammer.

- Vores medarbejdere er dygtige og dedikerede, og derfor inddrager vi dem også så meget som muligt og lytter til deres erfaringer, når arbejdet skal tilrettelægges, og processerne optimeres. Vi lægger megen vægt på at give medarbejderne gode opgaver, som er motiverende og udviklende.

Derfor har vi også meget fokus på efteruddannelse og sætter en ære i at dygtiggøre alle i den nyeste teknik, uanset om de er specialister i el, hydraulik eller gps-teknologi, siger han.

Mange muligheder

Med både gyllevogne og kombinerede slamsugere og spulere er der arbejde året rundt hos Samson Agrolize. Og der er rig mulighed for at
byde ind og udvikle sig til specialist.

- Når medarbejderne brænder for deres område, og organisationen er fleksibel, får man lov til at bidrage med de spidskompetencer, man med tiden får, forklarer Karsten Kammer.

Han er glad for, at så mange smede, mekanikere og teknikere inden for landbrug synes, at Samson Agrolize er en speciel og spændende virksomhed at arbejde for.

- Vi har både den allernyeste teknik, men også alt det brugte udstyr, når vi tager maskiner i bytte, der skal serviceres og repareres. Og så producerer
vi selv kombinerede slamsugere og spulere.

Så alt i alt er der en bred vifte af muligheder hos os, siger han.